Broget fluesnapper

Sangen kan variere en del, men er kraftig og rytmisk med gentagelser og pludselige skift i takt og tonehøjde. Har et hoppende præg.

Sangdroslen

Kraftfuld og melodisk. Gentager hvert tema 2‑4 gange: “Sild sild – akvavit akvavit akvavit – rigtig tit rigtig tit – det gør godt det gør godt – ik’ os ik’ os…”.

Biulv

På de lysåbne områder på heden og langs sandede sydvendte stier, kan man i sommerhalvåret opleve gravehvepsen biulven. Biulv-hunnen fanger hen over sommeren op til 100 honningbier, som hun lammer og slæber ned i sin rede i jorden.

Rørspurven

Rørspurven er en af de første fugle, man kan høre synge om foråret ude fra rørskoven. Ofte sidder den øverst i nogle tagrør eller en pilebusk. Prøv at se om du kan få øje på den fra fugletårnet eller gangbroen.

Vandrefalken

Vandrefalken - Nyord Enges fartbølle - er fast inventar i naturreservatet året rundt. Ofte sidder den og spejder efter bytte fra en af hegnspælene på de sydlige enge, undertiden så tæt på fugletårnet at den kan iagttages med en kikkert.

Nattergalen

Hvor rørskoven bliver til pilekrat, yngler en tæt bestand af nattergale. Nattergalens kraftige klukkende og boblende sang kan høres fra begyndelsen af maj til Sankt Hans.

Træløber

En 2‑3 sek. lang, lys strofe i faldende tonehøjde. Sangen afsluttes med en lille “krusedulle” opad.

Spætmejse

Et rigt udvalg af kraftige og rytmiske fløjtetoner. Territoriesangen er et velklingende “pju-pju-pju…”.

Krikanden

Krikanden er vores mindste and. Hannen kan kendes på det smukke kastanjebrune hoved med det brede grønne bånd omkring øjet.

Bogfinken

Prøv at lytte til fuglesangen i Vaserne. Er der ikke en af fuglene hvis sang lyder således: "Det, det, det kan jeg sige lige så TIT det skal være"? Prøv selv at lave en remse til bogfinkens sang.

Mosehornuglen

Mange af de mosehornugler, vi ser i Danmark om vinteren, yngler i det nordlige Skandinavien. Uglen jager ofte synligt midt på dagen, så oplever man en lys ugle på strandengene en kold vinterdag, er det højst sandsynligt en mosehornugle.

Tranen

Sidst i marts høres de første trompeterende kald fra nordtrækkende traner – nu er foråret for alvor på vej. Størst chance har man på klare solrige dage med let til jævn vind fra øst.

Solsort

Sangen er meget melodisk og varieret. Solsorten fløjter hele melodier. Kan finde på at efterligne forskellige lyde, f.eks. mobiltelefoner.

Havternen

Hvert forår flyver havternen hele vejen fra sydpolen til den nordlige halvkugle for at yngle. Forår og sommer ser man ofte havternen søge føde i det lave vand langs Nivå Bugten. Allerede i juli begynder havternen sit lange træk sydpå igen.

Gule engmyre

På engene omkring Tryggelev Nor ses nogle 20-40 cm høje tuer. Her bor den gule engmyre, som holder bladlus som husdyr i de underjordiske systemer. Bladlusene suger saft af planterødder og udskiller en sød saft, honningdug, som myrerne æder.

Fiskeørnen

Hvert år i september kan man nyde synet af fiskeørnen, der styrtdykker mod vandfladen i håb om en friskfanget fisk.

Lappedykkeren

I de tre nor kan man om foråret opleve lappedykkernes parringspil. Især den gråstrubede lappedykker påkalder sig opmærksomhed. Dens stemme lyder allermest som en gris, der bliver slagtet.

Rovedderkoppen Dolomedes planetarius

Rovedderkoppen, der lever i mange af tørvegravene i Vaserne, kan fange fisk, der vejer 4-5 gange så meget som den selv! Når den er på jagt, sidder den ved søbredden med de forreste ben på vandet.

Edderfuglen

I maj kan man opleve de første ederfuglehunner med unger. Hunnerne søger ofte hinandens selskab, og så sker det undertiden, at unger bliver forbyttet. Der kan derfor være en temmelig skæv fordeling i antallet af unger hos de forskellige hunner.

Hvepsevågen

Både forår og efterår kan man ved Nivå Bugt opleve et flot rovfugletræk. Faktisk starter det allerede sidst i august, når hvepsevågerne begynder at drage sydpå. I september følger fiskeørne, musvåger, spurvehøge, glenter med flere efter.

Grønirisk

Sangen er kvidrende. Mest karakteristisk er dog en kort snerren.

Sanglærken

I det moderne landbrug levnes der ikke megen plads til lærker og viber. Ved Bremsbøl Sø har de heldigvis et fristed.

Isfuglen

At isfuglen er en hurtig flyver ved alle, der har set det lille blå lyn fare lavt hen over vandfladen. Isfuglen yngler i Nivå-området og ses året rundt både langs kysten og i lergravene lidt inde i landet.

Kærsangeren

Hvor pilekrattet går over i eng, holder kærsangeren til. Kærsangeren er en mester i at efterIigne andre fugles sang og kald. I sangen kan indgå efterligninger af over 100 afrikanske fuglestemmer, lært i vinterkvarteret.

Spætmejsen

Kampen om de bedste redehuller er hård. For at undgå at blive "smidt på porten" af stære og andre større fugle, kliner spætmejsen redehullet til med ler, så det passer præcis til den selv.

Rørdrummen

Rørdrummen er en sky fugl, som kan være svær at opdage, fordi den er mester i camouflage. Til gengæld er dens karakteristiske pauken ikke til at tage fejl af – en dyb, hul lyd som et tågehorn, eller når man blæser i en vinflaske.

Havesanger

Smuk, klangfuld sang. En rislende strøm af toner – som en solsort i galop eller en rislende bæk.

Vandspidsmusen

Langs Vasernes vandfyldte grøfter kan man i stille vejr høre vandspidsmusens svage kvidrende lyd. Vandspidsmusens stofskifte er meget højt, og den må hver dag spise mere end sin egen vægt for at overleve.

Gransanger

Sangen er nem at kende: Et ensformigt: “Tjif-tjaf, tjif-tjaf, tjif tjaf…”.

Kærsanger

En sand mester i at efterligne andre fuglestemmer. Sangen varierer meget – med melodiske passager og snerrende toner.

Løvsanger

En blid, vemodig strofe i faldende tempo og toneleje (“Sløvsanger”): “DII DII DIY diy dyr dyr dyr dy dy dy”… Eller: “Snälla söda mama, får jag gå på bio i kväll”.

Jernspurv

En hurtig, strømmende tonerække – uden særlige kendetegn. De høje toner lyder som en usmurt trillebør.

Rørhøgen

Rørhøgen yngler hvert år i Tryggelev Nor. De første par uger efter, at æggene er klækket, sørger hannen for mad til familien. Når han efter vellykket jagt vender tilbage til reden, flyver hunnen ham flyve i møde og modtager byttet i luften.

Stær

En frit komponeret strøm af skrattende, snakkende, kvidrende og pludrende lyde. Indfletter ofte andre fuglestemmer og forskellige lyde i sangen.

Gærdesmutte

En meget kraftig og hurtig sang – med snurrende triller. Som en pind, der trækkes henover et stakit.

Strandskaden

Strandskaden kræver meget kort græs og fodrer som den eneste vadefugl sine unger. De par som yngler tæt ved de lavvandede områder, har det største fødeudbud og får derfor flest unger på vingerne. Om foråret er der derfor rift om de gode yngleområder.

Skægmejsen

I rørskoven lever den smukke fugl skægmejsen. Hannen er særlig flot med sit blå hoved og lange skæg. Skægmejsen er sky og kan være svær at opdage. Men prøv at hold en pause, sid roligt på bænken og vær stille – så kommer skægmejserne måske forbi.

Gulspurv

Tæller 1‑2‑3‑4‑5‑6-syyyyyyyv

Vandriksen

Undertiden lyder der høje hyl og hvin fra rørskoven. Det er vandriksen, som markerer sit territorium. Med lidt held kan man lokke den til at svare ved at blæse på et græsblad, som holdes fastklemt mellem de udstrakte tommelfingre.

Rørsangeren

I rørskoven lever en tæt bestand af rørsangere. Ligesom hos de fleste andre rørskovsfugle høres rørsangeren mere, end den ses. Sangen er monoton og snerrende – som et uendeligt og langsomt foredrag.

Anemonen

I april lyser skovbunden hvidt af anemoner. Prøv på afstand at kikke på blomstertæppet og du vil bemærke, at alle blomsterne peger samme vej. Hvem 'kikker' de på?

Munk

Klare fløjtetoner i et ret dybt toneleje, med en meget smuk klang. Afslutter med en lille fanfare. Kan forveksles med havesanger, men har større tonespring.

Musvit

Forskellige varianter af 2‑3 toner. Typisk didi dy – didi dy – didi dyy…

Rødrygget tornskade

Ude på det åbne område kan man om sommeren opleve den rødryggede tornskade. Fuglen lever af både insekter, mus og fugleunger, som den ofte spidder på en torn.

Grænsiskenen

Selv om det er koldt derude, er der hverken tyst eller fugletomt ved Gundsømagle Sø. Med jævne mellemrum hvirvler flokke af grønsiskener gennem området på jagt efter elletræernes frø. Flokken holder sammen med et blødt og lidt vemodigt kontaktkald.

Spætter

Sidst på vinteren høres spætternes trommen overalt i skoven ved Rusland. Det er deres måde at markere territorium på. Hvert år hugger den store flagspætte et nyt hul til sin rede. I området yngler desuden lille flagspætte og sortspætte ses jævnligt.

Blåmejse

Minder lidt om musvittens sang, men med en karakteristisk trille til sidst: Tsi tsi tserrr. Som lyden af en lille sølvklokke.

Rørspurv

En kort og ensformig strofe: “Si-si-si-serr” Høres altid fra rørsump.

Gærdesanger

Sangen er en hurtig række af klaprende lyde, som har givet den det gamle navn “den lille møller”. Kaldet lyder som to hurtige klip med en hæksaks.

Rødhals

En flagrende strofe, med høje og dybe tonespring. Fuglenes “jazzsanger”! De høje toner kan minde om lyden af en fugtig prop, der gnides mod glas eller som flamingoskum mod en rude.

Nattergal

En meget kraftig sang med klukkende og fløjtende lyde. 4‑5 motiver gentages hver 3‑4 gange. Sangen slutter ofte med en lang snerren.

Rødstjert

En kort sang, som indledes med et karakteristisk: “hii, dyt, dyt, dyt”. Derefter følger en melodisk sang, som varierer fra fugl til fugl.

Tornsanger

En kort, spinkel og hurtig sangstrofe: “Vil I, vil I, vil I bare SE”. Eller: “I er så dum’ og grim’ alle sammen!” Eller: “Jeg kan, jeg tør, jeg vil”.

Rørsanger

En lang, ensformig, skrattende og snerrende sang, næsten uden toner. Fuglen “skræller kartofler”.

Egernet

Egernets kost er varieret og ændrer sig i løbet af året. Særligt om vinteren spiser den mange koglefrø fra nåle- og fyrretræer. Egernet flår skællene af koglen for at komme ind til frøene.

Skovskaden

Om efteråret høres ofte skovskadens hæse skrig. Skovskadens føde består af bog, agern og nødder, som om efteråret hamstres i store mængder og gemmes som depoter i skovbunden.

Skægmejsen

I rørskoven ved Tryggelev Nor lever en stor bestand af skægmejsen. Hannen er særlig flot med sit blå hoved og lange sorte overskæg. Skæggets længde signalerer hannens dominans i forhold til andre hanner, og hunner foretrækker hanner med langt skæg.

Bogfinke

Et kraftigt: “Det, det, det kan jeg sige lige så TIT det skal være”! Eller: “Jeg jeg jeg kan bedst lide de BRItiske piger!” Eller: “Der’ der’ der’ ikke mere WC-papir!”.

Svalen

I slutningen af august begynder svalernes efterårstræk. Fra fugletårnet kan man se de tre svalearter i Danmark, landsvale, bysvale og digesvale, søge føde over engene. Svalerne har travlt med at fylde energidepoterne, da der venter en lang rejse forude.

Havørnen

Det er ikke altid lige let at bestemme de forskellige rovfugle, der opholder sig på Nyord Enge om vinteren. Når det gælder havørnen, er man imidlertid sjældent i tvivl, når fuglen, med et vingefang som en dør, kredser over de vinterkolde strandenge.

Den røde glente

Saksfjed-Hyllekrog er et af de bedste steder i Danmark, hvis man vil opleve efterårets træk. En af de mest karakteristiske rovfugle, man kan se, er den røde glente. Den kan opleves fra sidste halvdel af september til langt ind i oktober.

Nattergalen

Et stort antal sangfugle yngler i reservatet, og en morgen- eller aftentur i maj-juni er altid en dejlig oplevelse. Nattergalens kraftige, klukkende og boblende sang kan høres fra begyndelsen af maj til Sankt Hans.

Den grønbrogede tudse

På fugtige sommerdage kan man være heldig at støde på den smukke grønbrogede tudse. Tudsen er let at kende på ryggens grønne pletmønster, som er forskelligt fra individ til individ.

Havørnen

Med et vingefang på 200-245 cm er havørnen den største ørn i Europa. Den yngler i skoven, men er meget sky i yngletiden. Derfor er diget lukket for offentlig adgang i perioden 1. februar til 31. juli.

Rødbenet

På Hyllekrog kan man opleve forskellige arter vadefugle, som søger føde. Rødbenet er blandt de almindeligste. Kommer man for nær vadefuglene, kan man høre deres melodiske kald, når de letter og ofte flyver et lille stykke længere hen ad stranden.

Maj-Gøgeurten

I maj farves engen i Gulstav helt lilla af disse smukke planter, som bærer deres navn med rette, for de blomster i maj, samtidig med at gøgen kukker! Planten er fredet, så undgå at plukke den og nyd i stedet for synet af den på engen.

Vandriksen

Mange af rørskovens fugle kan være svære at få øje på. Til gengæld er de meget iørefaldende, når de markerer deres territorium med høje og kraftige stemmer. Det gælder især vandriksen, hvis hyl og vræl høres i det tidlige forår.

Sjaggeren

Om efteråret er der mange drosler ved Ravnstrup Sø. En af dem er sjaggeren. I små flokke flyver fuglene rundt i området på jagt efter bær og æbler.

Gærdesmutten

Gærdesmutten bevæger sig om efteråret livligt rundt langs naturstien ud til fugleskjulet. Gærdesmutten er ikke så svær at finde – for ofte er det den, som først opdager dig – og så får du skældud! Utroligt at sådan en lille fugl kan råbe SÅ højt!

Rørhøgen

Over rørskoven svæver rørhøgen, på jagt efter mosegrise og mindre vandfugle. I yngletiden sørger hannen for mad til familien. Byttet afleveres ofte til hunnen i luften over reden.

Rørspurven

Rørspurven er normalt ikke så svær at få at se. Hannen sidder ofte øverst i nogle tagrør eller en pilebusk og synger. Sangen er kort og ensformig: ”Si-si-si-serr”.

Den store flagspætte

Den store flagspætte kan ikke synge som mange af de andre fugle. Derfor trommer den tit sidst på vinteren for at fortælle de andre spætter, at ’Her bor jeg’.

Cikadegræshoppen

På varme sommerdage kan man høre cikadesang på Hyllekrog. Sangen stammer den smukke cikadegræshoppe, som nær slægtning til cikaderne. Ofte sidder den godt skjult mellem hjælmens spidse blade, og det kræver lidt tålmodighed at få øje på den.

Rørhøgen

Fra april til oktober kan man opleve rørhøgen glide let hen over tagrørene med vingerne i V-stilling, på jagt efter mosegrise og fugle. I yngletiden sørger hannen for mad til familien. Byttet afleveres ofte til hunnen i luften over reden.

Bogfinken

Gulstavskovene er fuglerige. Prøv at lytte til fuglesangen her. Er der ikke en af fuglene, hvis sang lyder således: “Det, det, det kan jeg sige lige så TIT det skal være”? Det er bogfinken, som yngler her i skoven.

Admiralsommerfuglen

Den smukke sommerfugl kan i august og september ses ved de nedfaldne æbler ved fugletårnet. Her suger de saft fra æblerne, så de har flyveenergi til den lange rejse sydover til vinteropholdet – muligvis en rejse på 2000 km!

Den rødryggede tornskade

Den varierede natur i Gulstav Mose giver gode levevilkår for et stort antal ynglefugle. En af dem er den rødryggede tornskade, der lever af både insekter, mus og fugleunger, som den ofte spidder på en torn.

Klokkeensianen

I de fugtige lavninger ses den smukke klokkeensian. Den er foderplante for dagsommerfuglen ensianblåfugl, der lægger sine æg på blomsterne.

Stor kobbersneppe

I marts ankommer de første kobbersnepper til Nyord. Arten foretrækker enge, hvor der høstes hø og efterfølgende afgræsses.

Bjerganden

Kun få andre steder i Danmark kan man se så mange bjergænder samlet som her i noret. Bjerg- og troldænderne ligger som regel og hviler og pudser sig i dagtimerne. Om natten søger de efter føde i Lillebælt.

Pibeanden

Pibeanden er efter gråanden den talrigeste svømmeand på trækket gennem Danmark, og der kan ligge mange pibeænder her i noret i det tidlige efterår. Fra fugleskjulet kan man som regel se – og høre – de smukke pibeænder på tæt hold.

Hjejlen

Hjejlen var før en almindelig ynglefugl på hederne i Jylland, men efter hedens opdyrkning er den næsten forsvundet som ynglefugl i Danmark. Nu ser vi kun hjejlerne under trækket til og fra yngleområderne mod nord.

Ravnen

Vores største kragefugl, ravnen, ses ofte i området. Ravnen er en dygtig luftakrobat, og det er ikke usædvanligt at se den i glideflugt lynhurtigt snurre rundt og flyve med ryggen nedad. Manøvren ledsages ofte af et smukt, blødt og rungende ’klongg’.

Fiskehejren

Fiskehejren kan man opleve året rundt. Den står ofte på lur langs søbredden. Pludselig stivner den – for så et øjeblik efter lynhurtigt at støde næbbet ned i vandet efter en fisk.

Toppede lappedykker

Søen huser også et par toppede lappedykkere. Når det er parringstid, opfører parret deres meget specielle ’pingvindans’, hvor både han og hun træder vande, mens de hovedrystende nærmest støder brystet mod magens.

Hulduen

Besøger man Svartingedal en forårsdag, kan man være heldig at høre en syngende huldue. Hulduen er en forholdsvis sjælden ynglefugl i de bornholmske skove. Arten yngler i hule træer, heraf navnet, og oftest i mosaiklandskaber med gammel skov.

Stor flagspætte

Svartingedal er en stor skovbevokset sprækkedal, hvor flere af løvtræerne er cirka 300 år gamle. Der er desuden en del døde og døende træer af varierende alder. Det giver gode ynglebetingelser for hulrugende fugle som stor flagspætte.

Kernebideren

En af Svartingedals smukkeste fugle er kernebideren. Kernebiderens store næb er tilpasset til at knække selv de største stenfrugter, blandt andet fuglekirsebær. Selv om fuglen kun vejer 50 gram, kan dens næb trykke med en kraft på op til 40 kilo.

Musvågen

Musvågen er Danmarks mest almindelige rovfugl. Uanset årstiden ses den hyppigt over mosen og de omkringliggende marker. Den er næsten altid på jagt efter mus eller noget andet spiseligt.

Rørspurven

Rørspurven trives, hvor der er et fugtigt pilebuskads eller lidt rørskov. Hannen kan i yngletiden kendes på sit sorte hoved og strube. I yngletiden sidder han ofte frit fremme i toppen af en busk og synger sit enkle “si-si-si-serr”.

Stæren

Reservatets gamle træer får lov til at blive stående til glæde for svampe, insekter og fugle. Hvert år hugger spætten et nyt hul til sin rede, og i de gamle huller flytter hulerugende fugle som stær ind. I visse år også den smukke brogede fluesnapper.

Engpiberen

Engpiberen har i yngletiden en smuk sangflugt: Fra toppen af en lille busk flyver den næsten lodret op i luften, hvorefter den - ivrigt syngende - langsom svæver mod jorden på stive vinger.

Hugormen

I Søgård Mose lever en pæn bestand af hugorm. Det er ikke ualmindeligt at finde en kastet hugormeham i toppen af en af de mange lyngplanter.

Blåhalsen

”Nordens nattergal” - blåhalsen - er områdets karakterfugl. Allerede fra starten af april og hele foråret høres hannens meget melodiske og varierede sang. Men kun tidlig morgen og i omkring solnedgang.

Rørdrummen

En af Gulstav Moses sjældne ynglefugle er rørdrummen. Det er en sky fugl, som kan være svær at opdage, da den er en mester i camouflage. Rørdrummen lever bl.a. af fisk og af de mange frøer, som lever i mosen.

Sortternen

Modsat de andre danske ternearter yngler den elegante sortterne udelukkende ved ferskvand. Forhåbentlig er den en kommende ynglefugl ved Bremsbøl Sø. Hvert år sættes redeflåder ud for at forbedre sortternernes ynglemuligheder.

Gravanden

Gravanden er vores største and . Gravanden yngler i huler – f.eks. i et stendige, en rævegrav, under et skur eller i et hult træ. Begge forældre i opfostringen af ungerne.

Lille konnersneppe

Fra sidst i april og midt i maj kan man opleve op til 50.000 lille kobbersneppe i den danske del af Vadehavet. Vadehavet fungerer som mellemlanding inden den videre tur mod yngleområderne i Nordeuropa og Nordsibirien.

Lærkefalken

Kun få af de admiralsommerfugle, man sidst på sommeren kan se trække sydpå, når sydens sol. En del ender i kløerne på lærkefalke. Ved Dovns Klint kan man undertiden opleve lærkefalke afpatruljerer området på jagt efter admiraler og andre insekter.

Den gråstrubede lappedykker

Den vidtstrakte rørskov og de små, åbne vandflader i Barup Sø er et ideelt levested for mange fugle. Mange af rørskovens fugle markerer deres territorium med høje og kraftige stemmer. En af de mest iørefaldende er den gråstrubede lappedykker.

Dobbeltbekkasinen

I forsommeren brummer det fra himlen. Det er dobbeltbekkasin-hannen, der ’synger’ ved at styrtdykke med udspilede halefjer. Under dykket begynder de yderste halefjer at vibrere med en brummende og brægende lyd.

Dyndsmerlingen

Sølsted Mose er, så vidt vides, det eneste sted i Danmark, hvor den sjældne fisk, dyndsmerlingen, yngler.

Tranen

Efter et par års tøven ynglede tranen for første gang i mosen i 2007.

Rødstjerten

Rødstjerthannen starter allerede med at synge, længe før det bliver lyst, og er dermed en af de tidligste morgensangere. Ofte ser man fuglen vibrere med sin rustrøde hale - den røde stjert.

Maj-Gøgeurten

I maj kan man glædes over den smukke orkide, majgøgeurten, som bærer navnet med rette. Den blomstrer i maj, samtidig med at gøgen kukker.

Hedelærken

Et større naturgenopretningsprojekt i reservatet har genskabt 2,5 hektar overdrev til glæde for bl.a. hedelærken. Fuglen har ikke tidligere været fast ynglefugl ved Stubbe Sø, men nu høres den smukke sang over området.

Hjejlen

Fra marts til sidst i maj raster hjejler i tusindtal på engene. Hjejlen var før en almindelig ynglefugl på hederne i Jylland, men er på grund af hedens opdyrkning forsvundet som ynglefugl i Danmark.

Viben

Om foråret udfører viben flyveopvisninger med dyk, drejninger og sang for at imponere hunnerne. Sidst i maj og først i juni er årets kuld udruget. De voksne fugle har nu travlt med at holde styr på de uregerlige små dununger på stylteben.

Pibeanden

På det lave vand rundt om Agerø raster store flokke af ænder, med pibeanden som talrigeste art.

Bjerglærken

I starten af oktober ankommer de første bjerglærker til Agerø fra de skandinaviske højfjelde. På Agerø opholder bjerglærkerne sig oftest langt ude på engene, men man kan være heldig at se dem fra skjulet.

Rødbenet

Rødbenet er en af de mest almindelige vadefugle i Danmark. Kommer man i nærheden af rødbenens unger er de utrolig støjende og udstøder konstant høje tjy-lyde, så man er slet ikke i tvivl: Her befinder man sig et sted, hvor man ikke bør være.